Augustenborghallerne søger centermedhjælper med lyst til cafeteriedrift

 

Har du lyst til at være med til at videreudvikle vores cafeteria og arbejde med forskellige serviceopgaver i vores Kultur- og Aktivitetscenter, så er muligheden her nu.

Vi sørger en engageret og serviceminded centermedhjælper til – i samarbejde med vores centerleder og de øvrige medarbejdere – at varetage opgaver i vores cafeteria/køkken, herunder betjening af vores brugere og gæster både i cafeteriet, ved møder og selskaber i vores mødelokaler og kultursal.

Vi ønsker jobbet besat snarest muligt, men vi venter gerne, hvis du er den rette.

Om Augustenborghallerne

Augustenborghallerne ligger midt i Augustenborg by. Vi har to idrætshaller, der bruges flittigt både i hverdagen og i weekenderne, en flot Kultursal med anretterkøkken, et cafeteria, som vi prioriterer at holde åbent i hallernes åbningstid, og seks mødelokaler. Vi er hjemsted for Midtals Idrætsforening, Midtals Skytteforening, Augustenborg Badmintonklub og Sport og fitness Augustenborg, hvis medlemmer og brugere har deres daglige gang i centeret.

Augustenborghallerne har et godt samarbejde med naboen Augustenborg Skole, hvor de unge i overbygningen har mulighed for at købe “skolemad” i centeret i spisefrikvarteret. Skolen bruger centeret i dagtimerne.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • at hjælpe i cafeteriet og i køkkenet med tilberedning (halvfabrikata) og anretning af mad.
  • at varetage indkøb til større og mindre arrangementer (f.eks. møder og messer).
  • at gøre klar til møder og andre arrangementer (f.eks. opstilling af borde, stole, borddækning, buffet).
  • at hjælpe med lettere rengøring.

Som centermedhjælper ønsker vi, at:

  • du har basiskursus eller certifikatkursus i fødevarehygiejne.
  • du har kendskab til køkkendrift, og du har god økonomisk sans.
  • du har et godt overblik og kan koordinere din tid ved flere samtidige arrangementer i centeret.
  • du er parat til forskudte arbejdstider, herunder også weekendarbejde.

Af personlige kompetencer ønsker vi, at:

  • du er serviceminded, fleksibel og hjælpsom over for kollegaer, brugere og gæster i centeret.
  • du bidrager til vores fællesskab med smil, godt humør og positiv stemning.
  • du har ordenssans og bidrager til at holde hallen pæn og ryddelig.
  • du kan holde hovedet koldt ved flere samtidige aktiviteter i centeret.

Vi tilbyder:

En udadvendt, spændende stilling på 37 timer med afvekslende arbejdsopgaver og -områder, hvor vi ser frem til at inddrage dig i at videreudvikle vores faciliteter. Du får positive og hjælpsomme kollegaer, stor rummelighed og fleksibilitet, en opbakkende bestyrelse og vil dagligt møde en masse aktive børn og voksne.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer og nærmere aftale.

Er du interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Allan Jordt på tlf. 71908771. Du kan også læse mere om hallerne her på hjemmesiden.

Stillingen ønskes besat snarest muligt – gerne allerede 1. juli – og derfor vil vi gerne have din ansøgning senest den 20. maj 2022. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig! Send din ansøgning til centerleder Allan Jordt på allan@augustenborghallen.dk med vedhæftet CV og andre relevante bilag.