Augustenborghallens historie

Den 4. februar 1966 meddelte boligministeriet igangsætningstilladelse til arbejdet med opførelse af en hal i Augustenborg. Tilladelsen blev af ministeriet afgivet under forudsætning af, at alle byggearbejder skulle udføres som ”ikke betalt fritidsarbejde”. Forudsætningen blev overholdt, med ildsjæle som drivkraft, og med stædig udholdenhed og sammenhold blev hallen bygget, resultatet blev en bygning, der på alle måder fremstod, og fortsat repræsenterer noget af det bedste inden for området. For ungdommen og i øvrigt hele byens borgere udgør hallen et uvurderligt værested. Forudsætningen om at hallen skulle opføres ved frivillig arbejdskraft ud fra mottoet ”hjælp til selvhjælp”, er fortsat et bæredygtigt grundlag, som kan bruges den dag i dag. Hallen og dens drift er igennem årene blevet varetaget af forskellige bestyrelser på forbilledlig vis, et forhold der gør at hallen stadig er et samlingssted for såvel unge som ældre.

Starten

På det tidspunkt, hvor ideen til en idrætshal i Augustenborg opstod, var Augustenborg by en beskeden flække – men en by, som allerede var i gang med at udvikle sig til et større bysamfund. De mange parcelhuse og de mange byggemodninger i byens udkant vidnede herom. Det stod klart for en del af byens indbyggere, at de bestående idrætsfaciliteter langt fra kunne indfri de udfordringer, man stod overfor, når byens indbyggerantal på det nærmeste ville blive fordoblet. Hellere give de unge mulighed for at udøve idræts-aktiviteter end lade dem stå på gadehjørnerne. Det var primært dette, som satte initiativer i gang. På daværende tidspunkt var det imidlertid en både stor, og dristig opgave at give sig i lag med at opføre en hal, hovedsagelig ved frivillig arbejdskraft. Mange var af den opfattelse, at en så stor opgave næppe kunne gennemføres, eftersom sammenhold og fællesskab måske ikke hørte til byens bedste egenskaber. Af nogle blev opførelsen af en hal ved frivillig arbejdskraft nærmest karakteriseret som den rene utopi. Det skulle siden hen vise sig, at disse opfattelser blev gjort til skamme. To byer i Sønderjylland havde bevist det kunne lade sig gøre, nemlig Rødding (Rødding hallen) og Bylderup Bov (Bylderup-hallen).

Primus motor for den store opgave, ophavsmanden og ideologen – simpelthen manden bag det hele – var slagtermester Hans Hansen. Han satte sig i spidsen med ildhu og begejstring. Han var iværksætteren, hvorom det hele centrerede sig. For ham blev opgaven et livsværk. Senere skulle det vise sig, at han fik lejlighed til at demonstrere endnu flere livsværker. 

Startskuddet til det hele faldt på et aftenmøde hos Lissi og Hans Hansen på Stavensbølgade i efteråret 1965. I dette grundlæggende møde deltog bl.a. daværende borgmester Jørgen Jørgensen. Allerede samme aften kunne borgmesteren bekendtgøre, at man – om ønsket, kunne afsætte grunden til hallen allerede næste dags morgen. Også selv om hverken byggetilladelse eller de øvrige formaliteter var, på plads. Den følgende søndag kørte et hold fra initiativgruppen til Bylderup og Rødding for at se på hallerne i disse byer. Man besluttede sig for Rødding-Hallen, der var opført i mursten. Bylderup-Hallen var opført i blokke. Der blev indledt drøftelser med arkitekten for Rødding-Hallen om køb af tegninger med tilhørende beskrivelser. Herefter overtog arkitekt Hans A. Andersen det videre forløb. Næste fase var at sælge ideen til byens borgere. Dette fandt sted på Augustenborg Forsamlingshus den 11. oktober 1965, hvor der var fremmødt 33 indbyggere, heraf flere håndværkere.

Der var også sendt en ansøgning til Augustenborg Kommune. Det resulterede i, at vi også herfra fik et tilskud på 100.000 kroner. Opildnet af disse flotte gaver satte vi yderligere en del initiativer i gang. Først en henvendelse til alle husstande i Augustenborg, Ketting og Bro, hvor man bad om en håndsrækning i form af rede penge. Resultatet af den udsendte folder og efterfølgende kontakt til hver eneste husstand blev ikke mindre end 27.843 kroner. Inden længe var der likvid kapital på ikke mindre end 250.000 kroner. På den tid et ret anseligt beløb.

Indsamlingsdistrikter

Tegning og registrering af frivillige arbejdstimer

Tegningen af frivillige arbejdstimer til opførelse af Augustenborg Hallen startede i oktober 1965, samtidig med indsamling af bidrag fra byens befolkning. Til bidragsyderne udstedtes et HALBEVIS.

Registrering af udførte arbejdstimer foregik ved, at jeg kørte om på byggepladsen 2-3 gange hver aften. Lørdag/søndag endnu flere gange. Den, der næsten altid var på byggepladsen, var bygmester Hans Jacobsen, som ledede hele støbe- og murerarbejdet. Da Augustenborg hallen er opført i mursten, var murerne en nøgle-ressource inden hallen kunne komme under tag. I weekenderne kunne det godt knibe med at få disse svende ud af fjerene. det forekom derfor af og til, at jeg måtte en tur rundt i byen i min Fiat 600 for at få dem på ”højkant”. Juni/juli 1966 var en forholdsvis rolig periode i murerarbejdet, af og til tænkte jeg – mon vi når det til rejsegildet, der var planlagt til at finde sted i december 1966. Det lykkedes, efter sommerferien blev der igen taget fat, her skal da også nævnes murermester Palle Christiansen, der i en weekend stillede med hele sit murersjak, det gav et ordentligt nøk på den vestlige gavl. Det ligeledes store arbejde med at lægge tag på hallen kom i gang, og den 10. december 1966 kunne der afholdes rejsegilde i den på det tidspunkt lukkede hal. Det blev en stor fest.

Lidt statistik på de udførte frivillige arbejdstimer

Fordeling på arbejdskategorier                                      Mand            Timer

Alm. Arbejde                                                                146                6136

Murerarbejde                                                                  25                  2317

Snedkerarbejde                                                              21                  1981

Rør og blikkensl. arbejde                                               21                  1186

Elektriker arbejde                                                          6                    635

Kørsel                                                                             5                    250

Ledelse og fordeling af arbejde                                     12                  2780

Total                                                                               236                15285

Fordeling på byer                                                           Mand            Timer

Augustenborg by                                                           211                14648

Sebbelev                                                                         14                  324

Ketting                                                                           11                  313

Højeste timetal

Bygmester Hans Jacobsen: 600 timer

Snedker Poul Hansen: 434 timer

Personer der havde ydet en frivillig arbejdsindsats, fik ved indvielsen den 23. marts 1968 udstedt et Medlemsbevis. Selve hallen blev allerede taget i brug den 1. oktober 1967 – altså 6 måneder før indvielsen. På det tidspunkt var omklædningsrum og cafeteria ikke færdige. I vinterhalvåret 67/68 blev der afholdt såvel Jydske mesterskaber som Danmarks mesterskaber i brydning i Augustenborg hallen, så der var gang i den fra starten. Fra start til slut var halbyggeriet en oplevelsesrig periode.

Hans Knudsen